- ”Sørens Prisbasker”
På Ærø holdes juletraditionerne i hævd. Øens brostensbelagte torve og bindingsværksgader pyntes med lys, gran og julehjerter. I Ærøskøbing bydes der på stemningsfulde små torve, julemusik og lokale specialiteter – fra kunsthåndværk til strikket uld fra øens får. Måske Danmarks hyggeligste julepyntede by! Vi bliver forkælet med ægte ø-gæstfrihed på Ærø Hotel i Marstal, hvor vi skal bo. Her venter et dejligt ophold med klassisk dansk julefrokost, hyggelig spillemandsmusik, fællessang og måske en svingom på dansegulvet.
1. dag - Svendborg og Marstal
Efter opsamling kører vi mod Svendborg. Vi holder en pause i den hyggelige by, hvor gader og stræder emmer af jul og byens butikker byder på et væld af skønne julegaveidéer. Svendborg er også fyldt med charmerende specialbutikker, og her er der også rig mulighed for at nyde en god frokost på egen hånd. Vi sejler til Ærø igennem det smukke Sydfynske Øhav. Overfarten tager ca. 1 time. Når vi kommer i land, kører vi direkte til skipperbyen Marstal og bliver indkvarteret på Ærø Hotel, hvor vi nyder aftensmaden i hotellets restaurant.
2. dag - Ærøskøbing og julefrokost
Efter morgenmaden sætter vi os i bussen og kører mod Ærøskøbings. Her bliver der tid til at slentre gennem de smukt pyntede, brolagte gader, hvor butikker lokker med lokale specialiteter og håndværk. Til eftermiddag skal vi nyde en god klassisk julefrokost på hotellet. Der er spillemand og viser at synge med på samt mulighed for dans.
3. dag - Hjemtur
Vi spiser morgenmad på hotellet, pakker bussen og kører mod færgen til Svendborg. I løbet af hjemturen holder vi en pause, hvor vi spiser en frokostsandwich fra hotellet. Vi forventer at være hjemme efter nogle herlige juledage i løbet af eftermiddagen.
Hoteloplysninger:
Vi skal bo på Ærøs største hotel, som er beliggende med kun 10 minutters gang fra stranden og Marstal centrum. Hotellet er Danmarks eneste voksenhotel, med en aldersgrænse på min. 18 år. Hotellet har i alt 100 lyse og imødekomne værelser. Compass Bar, hyggelige bar- og loungeområde, som byder på gode oplevelser i en afslappet atmosfære. Her kan du, både dag og aften, nyde livet med en kop kaffe og et stykke kage, en skøn cocktail eller en vel-skænket fadøl. Compass Bar er åben alle dage med særligt gode tilbud i perioden kl. 16:00 – 17:00 hvor der er Happy Hour.