Efter endt opsamling kører vi mod Vejle. Inden vi ankommer, nyder vi en kop kaffe og et smurt rundstykke. Vi kører gennem Grejsdalen, som er en af landets dybeste og smukkeste dalstrøg med stejle bakkeskrænter og Grejs Å. Ved Fjordenhus skal vi på en guidet tur rundt i dele af Olafur Eliassons enorme bygningskunstværk. Vi oplever de fantastiske kunstværker i den åbne stueetage, får den fascinerende historie om design- og byggeprocessen og kommer med en tur under vandet og ser udstillingen i kælderen. Her ser vi bl.a. se en række af de unikke møbler Eliasson har skabt, specielt til Fjordenhus.
Vi kører ad de smukke veje mod Hopballe Mølle, som ligger ved Grejs Å mellem Vejle og Jelling, i den nordlige ende af det naturskønne Grejsdal. Gården er en gammel selvstændig mølleejendom, hvorpå der igennem næsten 600 år har været mølleri. Vi skal have den berømte Hopballe kylling i Restaurant Møllesøen, inden vi får mulighed for at besøge deres Gårdbutik.
Vi forsætter til Jelling-monumenterne som er Europas fornemste fra vikingetiden og er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Vi holder en pause så der er mulighed for en gåtur på monumentområdet. Vi kører ad andre veje hjemad, og finder et passende sted til en kop kaffe og kage fra bussen. Forventet hjemkomst sidst på eftermiddagen.