Skip to main content

Grønland

- NYHED 2025 - direkte fly fra Aalborg

Grønland er et land, hvor kontrasterne mødes – fra den barske, betagende natur og det rige dyreliv til de iskolde vidder og de varme, gæstfrie mennesker. Her åbner landet sine arme for dig med oplevelser, der både overrasker og inspirerer. Grønland er en perle i det arktiske hav og byder på storslåede isfjelde, uberørte landskaber og en kultur, der fascinerer eventyrere og rejsende fra hele verden. På denne rejse skal vi blandt andet på hvalsafari i Nuuks isfjord, udforske Ilulissat og til Diskobugten, hvor mange isbjerge hver sommer glider mod Atlanterhavet. Tag med Sørens Rejser på en uforglemmelig rejse fyldt med oplevelser, eventyr og minder, der varer for livet.

1. dag - Aalborg – Nuuk
Efter opsamling kører vi til Aalborg Lufthavn, hvor vi skal med morgenflyet til Nuuk. Vores turhjælper fra Sørens Rejser er med til at hjælpe med indtjekning i lufthavnen. Flyvetiden er ca. 5 timer og ombord bliver der serveret et let måltid. Efter indkvartering på Hotel Hans Egede skal vi på en orienterende byrundtur med vores rejseleder, hvorefter vi får serveret en 2-retters middag på hotellet.

2. dag - Hvalsafari i Nuuks isfjord
I dag venter en storslået sejltur. Vi tilbringer tre-fire timer med at sejle rundt i den betagende smukke Nuuk-fjord, hvor vi holder øjnene åbne for områdets mest imponerende beboer: pukkelhvalen. Denne majestætiske hval kan blive op til 18 meter lang og veje 30 tons og ses ofte i fjordene omkring Nuuk. Især om sommeren, når hvalerne søger ind i fjorden for at finde føde til deres nyfødte kalve, er der gode chancer for at komme tæt på disse mægtige havdyr. Det er en nærmest åndeløs oplevelse at se de enorme halefinner bryde vandoverfladen og strække sig mod himlen, når hvalerne dykker efter føde. Vi krydser fingre for, at vi får muligheden for at opleve denne fascinerende scene på sejlturen. Efter sejlturen vender vi tilbage til Nuuk, hvor resten af eftermiddagen er på egen hånd.

3. dag - Fisketur og bygd Qooqqut
I sommermånederne er farvandene omkring Grønland fyldt med torsk og rødfisk, og selvom vi ikke kan love noget, håber vi på at fange frisk fisk, når vi kaster linerne ud fra båden undervejs. Efter en times tid med sejlads og fiskeri ankommer vi til den forladte bygd Qooqqut, der engang fungerede som fåregård i forrige århundrede. Nu ligger der en restaurant i de gamle træhuse, drevet af den danske kok Mads Bek og hans kone. De har selvfølgelig deres fisk på menuen, men hvis vi har været heldige med fangsten, tilbereder de også gerne vores egen friskfangede fisk i køkkenet. Vi nyder middagen i den hyggelige restaurant, hvor der serveres fisk sammen med grøntsager og krydderurter, som de selv dyrker i køkkenhaven tæt ved. Efter besøget sejler vi tilbage gennem fjorden til Nuuk, hvor resten af eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.

4. dag - Ilulissat og Diskobugten
I løbet af dagen tager vi til lufthavnen og flyver 1,5 time mod nordvest til byen Ilulissat. Her tager vi på en lille rundtur med rejselederen i den charmerende by, som har omkring 5.000 indbyggere. Efter turen checker vi ind på Hotel Icefiord, som ligger tæt på havet. Først skal vi nyde en dejlig middag i hotellets fremragende restaurant, mens aftenskumringen falder over Ilulissat og den storslåede Diskobugt, som kan beundres gennem de store panoramavinduer.

5. dag - Sejlads på Diskobugten og vandretur til Sermermiut
Vi skal opleve et af verdens største naturvidundere, når vi sejler mellem de enorme isbjerge i den mægtige bugt, der ligger mellem Grønlands vestkyst og Disko-øen. Sejlturen varer ca. 2,5 time og da Ilulissat ligger tæt på den imponerende Sermeq Kujalleq-gletsjer, er det garanteret, at vi får set masser af de isbjerge, der hver sommer bevæger sig gennem bugten på deres vej mod Atlanterhavet. Efter denne fantastiske tur, går vi i land i Ilulissat igen. Om eftermiddagen tager vi på en gåtur, der næsten kan måle sig med formiddagens sejltur i skønhed. Nord for Ilulissat finder vi den gamle inuit-boplads Sermermiut, som blev opdaget og udgravet i det forrige århundrede. Her findes spor efter jægere og fiskere, der slog sig ned i området for mere end 3.000 år siden. Vi vandrer gennem det betagende landskab ad små stier og træbroer. Selvom Sermermiut er målet, er det de imponerende landskaber undervejs, der virkelig gør turen smuk.

6. dag – Tilkøb: Eqip-gletsjeren
Ca. 70 kilometer nord for Ilulissat ligger den imponerende Eqip-gletsjer, hvor indlandsisen møder Atlanterhavet. Denne gletsjer er en af Grønlands mest aktive, og med sin flere kilometer bredde og op til 200 meter høje væg af is, er det et syn, der tager pusten fra én, når vi nærmer os med båd gennem isfjorden. At opleve en gletsjer kælve – når store isstykker bryder af og falder i havet med et drøn – er en uforglemmelig oplevelse. Man kan virkelig mærke naturens kræfter på en helt særlig måde, selvom vi holder en behagelig afstand på et par kilometer. Turen varer ca. 6 timer, afhængig af vejret og strømforholdene. Der serveres frokost ombord, og prisen for turen er kr. 2.449 pr. person. (Turen skal bestilles ved tilmelding.)
Hvis du vælger ikke at deltage i sejlturen til Eqip-gletsjeren, er der stadig masser af muligheder i Ilulissat. Du kan for eksempel tage en rolig vandretur på en af de mange smukke ruter i området, eller du kan slappe af på Hotel Icefjords terrasse og nyde synet af de majestætiske isbjerge, der glider forbi i bugten.

7. dag 7 - Retur til Nuuk
Efter en dejlig morgenmad tager vi afsked med Ilulissat. Vi tager den korte tur til lufthavnen i ro og mag, hvor vi går ombord på flyet til Nuuk. Når vi ankommer til hovedstaden, kører vi direkte til Hotel Hans Egede, hvor vi skal overnatte en enkelt nat. Resten af dagen er til afslapning og til at nyde Nuuk.

8. dag – Nuuk - Aalborg
Morgenmad på hotellet tager vi til lufthavnen, hvor vi skal med formiddagsflyet retur til Aalborg. Ombord får vi serveret et let måltid. I Aalborg venter bussen fra Sørens Rejser, som kører os det sidste stykke vej til vores hjembyer.

Bemærk der er max plads til 20 gæster på denne rejse

Tilkøb: Sejltur til den kælvende gletsjer Eqip inkl. frokost:    Kr.    2.449,-

Søg rejse

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

Juni 2025

26/6 - se afgangstider8GrønlandHotelliste GrønlandMere end 831.995,-BestilMere information

Hotel

Hotel Hans Egede

Hotelliste Grønland

Hotel Hans Egede Aqqusinersuaq Nuuk 3900, Grønland Telefonnummer: +299 34 80 00 Hotellet ligger på byens hovedstrøg med direkte gå-afstand til byens butikker og seværdigheder, og med udsigt over fjord...

Rejsekalender

24/11Nøddeknækkeren i Det Kgl. TeaterFra 1.595,-
25/11Julehandel - Julehygge - JulefrokostFra 595,-
27/11Julehandel - Julehygge - JulefrokostFra 595,-
28/11Julehandel - Julehygge - JulefrokostFra 595,-
29/11Julehandel - Julehygge - JulefrokostFra 595,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo