Smuk natur med rigt dyreliv
Efter opsamling køres, med en lille kaffepause undervejs, mod Büsum, hvorfra vi sejler til Helgoland. Under overfarten er der en let morgenmad. Ved færgen møder vi vores naturvejleder, som guider os på hele turen og øser ud af sin viden om både naturen, fugle, sæler og øens spændende historie, der også rummer danske elementer. Glæd dig til en storslået og anderledes natur- og kulturoplevelse. Øen er ca.1,7 kvadratkilometer stor og er berømt for sin rene luft. Klippen Lange Annaer som nok er øens mest berømte klippe, rager 47 meter op af vandet nordvest for øen og består af flotte røde sandsten. Fra klinterne overfor kan du nyde en perfekt udsigt til klippen, ligesom du kan opleve over 20.000 ynglefugle. Især suler, lomvier og rider sætter præg på dette fugle-eldorado. Normalt skal man meget længere mod nord i Nordatlanten for at opleve et tilsvarende fugleliv. Efter 1945 var øen en del af den britiske besættelseszone; befolkningen blev tvangsevakueret, og øen brugt som øvelsesmål for det britiske luftvåben. I 1952 kom Helgoland igen under tysk suverænitet. Helgoland er toldfrit område og opholdet på øen byder også på tid til at slå en god handel af. På sejlturen mod fastlandet, serveres der let aftensmad.
Bemærk: Turen kan ikke anbefales til gangbesværede, da der må forventes en del færdsel i ujævnt terræn.
Bemærk: Husk pas og euro til køb på øen
Opsamling:
Kjellerup 04.00
Silkeborg 04:30
Skanderborg 05.10
Lund 05:30
Vejle 05.50
Forventet hjemkomst:
Vejle: ca. 21.30
Lund: ca. 21.50
Skanderborg: ca. 22.10
Silkeborg: ca. 22.40
Kjellerup: ca. 23.00