- Magisk rejse langs Norges Kyst med Hurtigruten
Tag med Sørens Rejser på et uforglemmeligt eventyr med Hurtigruten. Rejsen starter i Kirkenes, 500 km nord for polarcirklen, og tager os sydpå mod Bergen igennem 33 charmerende havne langs Norges dramatiske kyst.
I løbet af denne 7-dages rejse sejler vi gennem de spektakulære landskaber, hvor fjelde rejser sig majestætisk fra havet, og dybe fjorde skaber en næsten overjordisk stemning. Om vinteren forvandles himlen til et dansende lysshow, når nordlyset bølger hen over nattehimlen – et syn, du aldrig vil glemme! Vi krydser den usynlige grænse ved polarcirklen og bevæger os gennem områder, hvor midnatsolen regerer om sommeren og nordlyset maler himlen om vinteren. Uanset årstid venter uforglemmelige oplevelser.
Alt dette overlever vi fra skibet - M/S Kong Harald, hvor vi ombord finder tre restauranter, en hyggelig bar, sauna og udendørs boblebade. Fra soldækket, observationssalonen og panoramaloungen kan vi nyde den spektakulære udsigt. Der er mulighed for at tilkøbe ekstra udflugter og oplevelser – skal bestilles sammen med rejsen. Gå ikke glip af chancen for at opleve Norges mest fantastiske natur – og måske se nordlyset danse på himlen!
Bemærk: MAX 15 pladser på denne rejse.
Højdepunkter på denne rejse.
- Overnatning i Kirkenes
- Norges nordligste byer
- Vesterålen og Lofoten
- Polarcirklen og De Syv Søstre
Dag 1. Afrejse mod Norden
Samlet afgang i bus mod Billund Lufthavn. Vores rejseleder er med og sørger for vores flybilletter og hjælper med indtjekningen i lufthavnen. Vi skal tidligt med morgenflyet, via Oslo og ankommer til vores første overnatning i Kirkenes. Vi har eftermiddagen i byen på egen hånd inden vi samlet nyder aftensmaden på vores hotel.
Dag 2. Vi stævner ud med Hurtigruten.
Vi spiser morgen på hotellet. Til middag stiger vi ombord på M/S Kong Harald, bliver indkvarteret og klar til afrejse. Vi har god tid til eftermiddag med at lære skibet at kende og komme til rette. Der er 1/1 pension ombord under vores ophold.
Dag 3. Hammerfest og Tromsø
I dag besøger vi to af verdens 10 nordligste byer Honningsvåg og Hammerfest. Hammerfest er grundlagt i 1789, kendt som fastlandets nordligste by og den første i Norge med elektrisk gadebelysning. Rejsen fortsætter herefter til Tromsø, den arktiske hovedstad, også kendt som Nordens Paris.
Dag 4. Vesterålen og Lofoten
Vi udforsker de smukke øgrupper Lofoten og Vesterålen, et af højdepunkterne på vores rejse.
Tidligt om morgenen lægger vi til i Harstad, hvor du kan se den hvidkalkede Trondenes kirke, verdens nordligste middelalderkirke. Derefter besøger vi Risøyhamn, vores mindste anløbshavn, og fortsætter til Sortland, hvor landskabet skifter fra bløde bakker til stejle fjelde på over 1.000 meter. Hvis vejret tillader det, sejler vi ind i den smalle Trollfjorden, hvor fjeldvæggene føles tæt nok til at røre! Her drejer skibet 180 grader for at sejle ud igen – hold også udkig efter havørne. Om aftenen når vi Svolvær, hvor du kan spotte det ikoniske fjeld Svolværgeita, og sejler videre forbi de imponerende granitklipper på Lofotveggen.
Dag 5. Polarcirklen og De Syv Søstre
I dag sejler vi langs den imponerende Helgelandskyst, hvor du kan opleve et landskab fyldt med små øer, frodige marker og dramatiske klippevægge – værd at stå tidligt op for! Dette er rejsens sidste dag nord for polarcirklen, og vi markerer overgangen med en ceremoni på dækket for dem, der ønsker at deltage. Undervejs passerer vi de majestætiske Syv Søstre, der når helt op i 1.100 meters højde. Ifølge legenden blev syv, smukke troldprinsesser, der var flygtet fra en uønsket frier, fanget af solen, der forvandlede dem til de syv smukke fjelde. Vi sejler også tæt forbi Vegaøerne, et UNESCO-beskyttet naturområde, før vi ankommer til Sandnessjøen.
Dag 6. Trondheim og Kristiansund
Vi lægger til i Trondheim, hvor du kan udforske byen til fods eller deltage i en udflugt. Det tager ca. 20 minutter at gå til centrum, hvor du kan besøge den imponerende Nidarosdomen, Skandinaviens største middelalderbygning, hvor tre dronninger og syv konger er blevet kronet.
Vi sejler videre gennem den smukke Trondheimsfjord (170 km lang), hvor du tydeligt kan se fiskeriets betydning for de norske kystsamfund. Herefter ankommer vi til Kristiansund, kendt som Norges hovedstad for tørret torsk, også kaldet klippfisk. Vi kan opleve den spektakulære Atlanterhavsvej, en af verdens smukkeste kystveje.
Dag 7. Bergen & hjemrejse
Vi ankommer til Bergen om eftermiddagen, hvor det er tid til at forlade M/S Kong Harald. Vi siger farvel til det majestætiske skib, fyldt med minder og oplevelser fra en uforglemmelig rejse.
Vi kører i lufthavnen og atter bytter fly i Oslo. Vi lander sidst på dagen i Billund hvor bussen fra Sørens Rejser holder klar til at køre os til vores hjembyer.
Vil du opgradere din kahyt ?
Indvendig Kahyt. ( Inkl i prisen )
Standard indvendige kahytter for op til to personer. Nogle har separate senge, hvor en af disse kan laves om til sofa. Kahytterne er placeret på nedre dæk. Eget badeværelse med brusebad og toilet.
Udvendig Kahyt. – Begrænset udsigt + 1200,- pr person
Standard kahyt for op til to personer. ligger på de midterste / nederste dæk. Der er vindue/koøje, men der kan være begrænset/ingen udsigt. Eget badeværelse med brusebad og toilet.
Udvendig Kahyt. – Garanteret udsigt + 2200,- pr person
Standard kahyt for op til to personer. ligger på de midterste / nederste dæk. Der er vindue/koøje med udsigt. Eget badeværelse med brusebad og toilet.
Arctic Superior udvendig kahyt. + 3700,- pr person
Skibets mest luksuriøse kahytter. Kahytterne på skibets øverste dæk har siddeområder med fjernsyn og badeværelser med brusebad og toilet. Kahytten har fjernsyn, store senge, elkedler og faciliteter til at lave kaffe og te. Der er ligeledes vindue med godt udsyn.
Udflugtsprogram - kan tilkøbes rejsen.
Dag 3 - Verdens nordligste by + 900,-
Tag med på en bustur, hvor I udforsker og forstår de begivenheder, der har formet Hammerfest, der er en by på toppen af Europa. Tilbring dagen på en guidet udforskning af en af verdens nordligste byer og lær noget om de historiske begivenheder, der har formet den. Ved ankomst til Hammerfest kører I til Genrejsningsmuseet for Finnmark og Tromsøregionen. Her kan man værdsætte de massive anstrengelser, der blev gjort for at genopbygge området i Nordnorge efter Anden Verdenskrig.
Dag 3 - Fjeldvandring ved Hammerfest + 825,-
Nyd en spændende vandretur op ad fjeldet Salen, hvor I går gennem Hammerfests eneste skov undervejs til toppen og en panoramaudsigt. Tag på en guidet vandretur op ad Salen, et fjeld, der rejser sig over en af verdens nordligste byer, Hammerfest. Når I går ud af byen til foden af fjeldet, går I forbi den karakteristiske sognekirke.
Dag 4. - En smagsprøve på Vesterålen + 1150,-
Denne populære, klassiske udflugt tager dig med på en sightseeingtur i Harstad og det historiske Trondenes. Nyd det smukke fjordlandskab langs Kvæfjorden, inden du går om bord på en færge over Gullesfjorden. I begynder udflugten med en kort sightseeingtur i Harstads gader. Harstad er Nordnorges tredjestørste by med en historie, der er forbundet til sildefiskeri, militæret og olie.
Dag 4. – Hurtigrutemuseet + 1000,-
Nyd en guidet tur og udforsk Hurtigrutens historie på Hurtigrutemuseet i Stokmarknes, der ligger i et skib i fuld størrelse: M/S Finnmarken fra 1956. Nyd naturen, mens I kører i bus fra Sortland til Stokmarknes, der er Hurtigrutens fødested. På havnefronten ligger et skib i fuld størrelse indkapslet i en stor glasbygning. Her er M/S Finnmarken fra 1956 blevet nænsomt restaureret og transformeret til et museum til ære for kystruten.
Dag 4. – Lofotpils Bryggeri + 425,-
Gå ikke glip af denne tur til Lofotens første bryggeri. Mød ejeren af bryggeriet Lofotpils og lær, hvordan den perfekte øl brygges. På den guidede tur kommer I rundt på Lofotpils, der er øernes eneste bryggeri, og her kan man lære alt om ølfremstilling fra start til slut. I hører om bryggeriets historie, og om hvordan Lofotens særlige vand gjorde det muligt at gå i gang med den ambitiøse virksomhed.
Dag 5. – Besøg laksen + 1000,-
Lær noget om laksens livscyklus og om laksefiskeriet og opdræt på denne aktive tur til Norsk Havbrukssenter i Toft. Efter en bustur rundt i den smukke by Brønnøysund nyder I den imponerende udsigt, når I krydser den storslåede bro til Norsk Havbrukssenter i Toft. Her fortæller guiderne historien om Norges pulserende laksefiskekultur. Mød laksene, der vokser her. Se, hvordan de lever, og vær derefter med til at fodre de smukke skabninger.
Dag 6. - Trondheim med Nidarosdomen + 825,-
Tag en bustur i Trondheim, der er en gammel by rig på historie og kultur og som også er et af Norges største akademiske forskningscentre. En bustur rundt i Trondheim bringer jer forbi den tidligere hovedstads smukke, røde bybro og gamle værftsbygninger af træ i Bakklandet-kvarteret, der har stået her langs Nid-elven siden det 18. århundrede. Derefter nyder I den storslåede panoramaudsigt over den travle by fra Utsikten-udsigtspunktet, hvor der er udsigt over den nærliggende Kristiansten Fæstning og øen Munkholmen ude i fjorden. Næste ophold er Nidarosdomen, Norges nationale helligdom.