- Stemningsfyldte og overdådige dekorationer af Bjarne Als, Bering House of Flowers
Efter opsamling køres nordpå med kaffe/rundstykke pause ved bussen, inden vi ankommer til Voergaard Slot. Her skal vi besøge det hyggelige og stemningsfyldte julemarked. Slottet er pyntet smukt op med overdådige dekorationer, kreeret af Bjarne Als fra Bering House of Flowers. Helt usædvanligt kan vi få lov til at gå rundt på slottet og nyde de smukke saloner og den overdådige udsmykning.
Det smukkeste julepynt og flotte dekorationer kan nydes på renæssanceslottet, der kan dateres helt tilbage til 1481. Rundt på slottet oplever man en fantastisk atmosfære. I Ridehallen og rundt omkring på slottets arealer finder du stemningsfyldte boder med både lækkerier og mulighed for at gøre gode julegaveindkøb.
Efter besøget på Voergaard Slot kører vi til Hjallerup Kro, hvor vi nyder en dejlig dansk julefrokost. Herfra mod vores hjembyer.
Opsamling:
Silkeborg Jysk Arena kl. 07.00
Kjellerup Sørens Rejser kl. 07.30
Viborg Eksercerpladsen kl. 08.00
Forventet hjemkomst:
Viborg Eksercerpladsen ca. 16.30
Kjellerup Sørens Rejser ca. 17.00
Silkeborg Jysk Arena ca. 17.30