- Grækenlands største og mest populære ferieø
Det venlige og gæstfrie kretanske folk lader gerne deres gæster få del i Kretas enestående kulturarv fyldt med dans, musik og vidunderlig gastronomi. Overalt kan man fornemme historiens vingesus sammen med en enestående, varieret natur med bjerge, dybe kløfter, olivenlunde, vinmarker, pinjeskov og en usædvanlig flot kystlinje. Her i oktober er olivenhøsten i gang, og der er stadig behagelige temperaturer i luften.
1. dag - Udrejse
Efter opsamling kører vi til Billund Lufthavn, hvor vi skal med AirSeven til Kreta. Flyvetiden er ca. 3 timer og 45 minutter og ombord bliver der serveret et let måltid. Herfra kører vi med bus til det dejlige hotel Villa Platanias.
UDFLUGTER & OPLEVELSER
Vestkysten
Tag med på en hyggelig tur til nogle af Kretas Vestlige Perler. Vi starter med at besøge det lokale, familieejet sæberi “Fisika” hvor de laver deres produkter naturligt, med råvarer fra Kreta. Næste stop er “Gonias Kloster” i Kolimbari, som emmer af spændende historie fra tyrkernes tid på øen. Derefter kører vi til den græske olivengård, Biolea, hvor nogle af Europas bedste økologiske olivenolier produceres. Her vil der selvfølgelig være mulighed for at købe nogle af de gyldne dråber med hjem. Efter besøget på olivenoliefabrikken, kører vi videre til verdens ældste oliventræ, Vouves, her er det muligt at tage flotte feriebilleder. Vi slutter dagen af med at se det lokale ølbryggeri, Charma, hvor vi får fornøjelsen af at smage på fire af deres specialøl samt nyde bryggeriets smukke og hyggelige omgivelser.elige temperaturer i luften.
Koumos og Argyroupolis
Kreta byder på mange forskellige små gemte skatte. På Det Kretensiske Liv - helt tæt på, vil vi vise jer nogle af de steder, som vi mener er værd at skrive hjem om. Vi besøger først den lokale og enestående kunsthåndværker landsby. Her har I mulighed for at købe en lokalproduceret souvenir med hjem. Herefter kører vi til Koumos, som er en smuk og hel unik stenlandsby. Kournas søens klare vand for foden af de hvide
bjerge er næste stop, hvor naturen betager os, mens vi nyder omgivelserne fra søbredden eller fra en pedalbåd på søen. Inden frokost besøger vi bjerglandsbyen Argyroupolis og avokadokongens butik. Til slut spiser vi en skøn frokost ved
byens magiske vandfald.
Krigsmuseum og vinsmagning
Vi besøger et krigsbeskyttelsesmuseum som blev bygget af de tyske tropper i 1942 på Platanias-bakken, under kirken St. Dimitrios’ kirke. Det består af et underjordisk kompleks af båse og tunneler, der blev brugt til at opbevare ammunition og militært materiel under Anden Verdenskrig. Næste stop på turen er søen Agia som ligger nær Fasas-dalen. Søen byder på det største udvalg af vandplanter på Kreta, men er også vært for vigtige arter af fauna, såsom sjældne arter af bregner og frøer. Vi slutter af med en vinsmagning samt frokost på Manousakis winery.
8. dag - Hjemrejse
Værelserne skal forlades omkring middagstid og bagagen opbevares i receptionen. Vi må naturligvis benytte hotellets faciliteter hele dagen. Til aften bliver vi afhentet af vores lokalbus og kørt i lufthavnen. Vi skal med aftenflyet hjem og ombord får vi serveretet let måltid. Vi lander i Billund Lufthavn, hvor Sørens Rejsers bus venter og kører os det sidste stykke vej til vores hjembyer.