Skip to main content

Krydstogt i de Norske Fjorde

- Luksus til søs med Sørens Rejser

Ta´ med Sørens Rejser på et uforglemmeligt krydstogt til Norge. Vi stævner ud fra Kiel i Tyskland med skibet MSC Euribia, som blev søsat i 2023. Skibet er opkaldt efter den græske gudinde, der herskede over verdenshavene. Ombord venter en fortryllende verden med skønne madoplevelser og underholdning for alle. Særligt omkring den lange promenade Galleria Euribia, finder du liv ved de mange butikker, restauranter og barer. Om aftenen kan du se spektakulære shows i det store teater, søge heldet på kasino eller nyde en cocktail i en af barerne.

På denne rejse møder du de mest fantastiske naturoplevelser i Norge. Fjeldsider, som rejser sig brat op fra fjordene og en natur som er i konstant forandring på grund af sten, sne, is og vand. Krydstogtet bringer os, blandt andet til den imponerende Geirangerfjord, spændende Ålesund samt Sognefjorden og Flåm.

1. dag - Afrejse Kiel
Afgang fra vores opsamlingssteder. Undervejs mod Kiel er vores turhjælper fra Sørens Rejser med og hjælper med det praktiske ved indtjekning i Kiels Havn. Vi bliver indlogeret på skibet, som har afgang til aften.

2. dag - København
Vi ankommer til København hvor skibet ligger hele dagen. En oplagt mulighed for at lære skibet at kende eller besøge vores egen hovedstad.

3. dag - På havet
Vi sejler op langs den norske kyst. Mulighederne ombord på MSC Euribia er mange. Det særdeles attraktive skib har 5 pools og et enormt vandland, The Coral Reef Aquapark, der med sine 1.000 m² byder på masser af sjove aktiviteter og eventyr.

4. dag - Geirangerfjorden
Vi ankommer fra morgenen af til Hellesylt og videre mod Geiranger. Fjorden og byen er et af de mest besøgte turistmål i Norge og er på UNESCO´s Verdensarvsliste. Her kommer krydstogtgæster fra hele verden og nogle af de helt store skibe ligger ofte for anker i fjorden. Der er mulighed for at tilkøbe udflugter i området.

5. dag - Ålesund
Dagen tilbringer vi i Ålesund, som er byen hvor fjeld og fjord mødes med det åbne hav. Den maleriske by er kendt for sine unikke bygninger i Jugendstil. En ødelæggende bybrand i 1904 efterlod meget af Ålesund i aske. Genopbygningen resulterede i, at byen i dag har nogle af Europas bedste eksempler på Jugendstil. Der er mulighed for at tilkøbe udflugter i området.

6. dag - Flåm
Vi sejler ind af Sognefjorden, som er en af de dybeste fjorde, der strækker sig 204 kilometer ind i landet. Ifølge UNESCO er landskabet omkring fjorden blandt den smukkeste natur i verden. I Flåm afgår nogle af de smukkeste togture der findes i verden. F.eks. kan man tage en tur med Flåmbanen, som med 21 hårnålesving snor sig fra Myrdal til Flåm. Der er mulighed for at tilkøbe udflugter i området.

7. dag - På havet
Dagen er til søs mens vi sejler sydpå forbi Skagerrak, under Storebæltsbroen og til Kiel i Tyskland.

8. dag - Kiel
Krydstogtet ender i Kiel, hvor vi tjekker ud, og vinker farvel til det mægtige skib. En bus fra Sørens Rejser, holder klar på havnen og vi kører med passende pauser hjem til Jylland.

-Nøjagtig tidsplan for opsamling samt praktisk information fremsendes ca .14 dage før afgang. 

Inkl i prisen er:
7 x overnatning i indvendig kahyt Bella
Helpension ombord
Drikkepakke ombord
Obligatoriske drikkepenge
Turhjælper fra Sørens Rejser
Transport til og fra Kiel
Shows & underholdning i teateret ombord
Fri adgang til diskotek, barer og lounges
Fri adgang til pools, jacuzzi
Fri adgang til Casino
Fri adgang til Fitnesscenter og løbebane

Ikke inkl i prisen:
Drikkevarer som ikke er omfattet af drikkevarepakken
Udflugter
Spa-behandlinger

 

 

Forplejning ombord:
Rejsen er med fuld pension samt drikkepakke. Helpension er bestående af morgenmad, frokost og middag - samt adgang til buffet 20 timer i døgnet Drikkepakken inkluderer udvalg af husets vin pr. glas, fadøl, et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke (kaffe, espresso, cappucino, caffe latte, varm chokolade og te). Du kan nyde dette tilbud i alle barer ombord, i selvbetjeningsbuffet‘en og i restauranterne, undtagen i specialrestauranterne.

Krydstogt skibet
MSC Euribia er opkaldt efter den græske gudinde Euribia, som herskede over verdenshavene med vind og vejr. Og det er i samme ånd MSC Euribia er bygget. Med sine forbilledlige miljøtiltag, energieffektivitet og bæredygtige brændstofteknologi er MSC Euribia et vigtig skridt på vej, mod en fremtid af grønne krydstogter på det blå hav.  MSC Euribia er nyeste skud på stammen i MSC Cruises store flåde af moderne, miljøvenlige krydstogtskibe og stævnede ud for første gang i foråret 2023.
Skibet har 18 dæk, hvoraf de øverste 13 dæk er for passagerer. Hver aften er der reserveret bord i hovedrestauranten, men du finder også en imponerende buffetrestaurant. Skibet byder også på specialrestauranter, hvor man mod et mindre tillæg kan nyde mad fra nærmest hele verden. Skibet har naturligvis et stort teater, flere poolområder, vandrutschebaner og hele 21 barer og caféer.

- Længde: 335 meter
- Bredde: 43 meter
- Passagerdæk: 15
- Maks antal passagerer: 6.500
 

Kahytvalg
Indvendig kahyt - BELLA (Inkl. i prisen)
De indvendige kahytter på MSC Euribia er hyggeligt og praktisk indrettet, og ligger på dæk 5-14. Der er eget toilet og brusebad, en komfortabel dobbeltseng, der kan laves til to enkeltsenge samt interaktivt tv, telefon, Wi-Fi (mod et gebyr), sikkerhedsskab og minibar.


Udvendig kahyt - DELUXE + 1850,- pr person
Kahytterne er ca. 12-25 m2 og placeret på dæk 5-11 og har vindue.
Der er eget toilet og brusebad, en komfortabel dobbeltseng, der kan laves til to enkeltsenge samt interaktivt tv, telefon, Wi-Fi (mod et gebyr), sikkerhedsskab og minibar.


Kahyt med balkon - BELLA + 2550,- pr person
Balkonkahytterne har udendørs balkon. Der er eget toilet og badekar eller brusebad, en komfortabel dobbeltseng, der kan laves til to enkeltsenge samt interaktivt tv, telefon, Wi-Fi (mod et gebyr), sikkerhedsskab og minibar. Bella-kahytter med balkon har ofte begrænset udsigt - eksempeltvis grundet redningsbådenes placering



Kahyt med balkon – FANTASTICA DELUXE + 3550,- pr person
Balkonkahytterne har udendørs balkon. Disse kahytter er placeret på dæk 8-14. Der er eget toilet og badekar eller brusebad, en komfortabel dobbeltseng, der kan laves til to enkeltsenge samt interaktivt tv, telefon, Wi-Fi (mod et gebyr), sikkerhedsskab og minibar.

Praktisk:

KREDITKORT & VALUTA
Vi anbefaler, at du medbringer to forskellige kreditkort på krydstogtet for at undgå problemer. Vores erfaring er, at MasterCard er det kort, der accepteres bredest og med færrest afvisninger. Derudover kan VISA og American Express også benyttes. På krydstogtet benyttes der ikke kontanter. Alt forbrug ombord (drikkevarer, landarrangementer, spabehandlinger osv.) bliver skrevet på din kahytsregning. Den sidste dag på krydstogtet bliver der automatisk afregnet fra det kreditkort, som du oplyser ved check-in. Hvis du ønsker at have lokal valuta med til brug i land, anbefaler vi at veksle hjemmefra. Stort set alle steder kan du dog betale med kreditkort.

DAGSPROGRAM OMBORD
Ombord får du en ugeoversigt over aktiviteter m.m. og hver aften får du næste dags program leveret i din kahyt. Ellers kan du se program i din MSC for ME APP. Det er rigtigt godt at sætte nogle minutter af til at læse det, så du ikke går glip af oplysninger om begivenheder, shows, dress code, udflugter, restauranter m.m.

REJSEDOKUMENTER
På rejsen skal medbringes flg:
•                          Pas + kopi af pas
•                          Rejseforsikring
•                          Rejsedokumenter

UDFLUGTER OG TILKØB
I god tid inden afrejse vil Sørens Rejser fremsende dokumenter og adgange til ME APP som kan benyttes på smartphones. (Bemærk vi er behjælpelige med at gøre dette på kontoret i Kjellerup) Ligeledes skal alle rejsedeltagere udfylde relevante oplysninger til MSC som pasoplysninger, adresser og andre sikkerhedsinformationer. Det er ligeledes her der vil blive mulighed for at se og købe udflugter til rejsen.  

 

 

Søg rejse

  • Rejsekatalog logo