- Juleballet i Det Kongelige Teater
Hvis du elsker julen med al dens hygge og magi, så vil George
Balanchines ballet Nøddeknækkeren lige være noget for dig. Der
er skruet helt op for trylleriet til julefesten hos familien Stahlbaum,
hvor Marie får den mest fantastiske nøddeknækker i julegave af sin
gudfar Drosselmeier. Og da klokken slår 12 midnat, begiver hun sig
sammen med sin prins afsted på en magisk rejse til det eventyrlige
slaraffenland.
1. dag - Brunch og Nøddeknækkeren
Efter opsamling køres til Lillebælt, hvor vi nyder en dejlig brunchbuffet
på Café Razz. Vi forsætter til hjertet af København og til Imperial
Hotel. Hotellet ligger blot 10 min. gang fra Rådhuspladsen og Strøget.
Sidst på eftermiddagen får vi serveret en 3-retters menu inkl. kaffe på
hotellet. Efter maden kører vi til Kongens Nytorv, hvor vi skal opleve
Nøddeknækkeren i Det Kongelige Teater Gamle Scene.
2. dag - Julemarked og hjemrejse
Vi får morgenmad på hotellet, hvorefter dagen foregår på egen hånd.
Der bliver tid til juleindkøb og hygge i den smukke, gamle hovedstad.
Juletiden er en særlig tid i København. I byen finder vi den helt rette
julestemning, hyggelige caféer der sælger gløgg og butikker med de
helt rigtige julegaver på lager. De stemningsfulde gamle huse ligger
side om side langs kajen i Nyhavn, og er en smuk kulisse for det årlige
julemarked. Ca. kl. 15 kører vi hjemad efter et par hyggelige dage i
hovedstaden.