Skip to main content

Østrig Zillertal

- 30. sæson på Hotel Englhof
Oplev det klassiske Almabtrieb og Tyrol - kendt som ”Bjerglandet”. Overalt knejser de majestætiske Alper og imellem dem idylliske græsgange, spejlblanke søer og skønne bjergbyer med blomster i altankasserne, der oser af nostalgi. Storslået natur, skøn atmosfære og en gæstfri befolkning gør Zillertal til det perfekte rejsemål.

1. dag - Danmark - Midttyskland
Vi kører sydpå med passende pauser og fortsætter til vores overnatningshotel midt i Tyskland, hvor vi også får aftensmad.

2. dag – Midttyskland – Zell am Ziller
Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå gennem Bayern og kan snart skimte Alperne i horisonten. Vi kører forbi de skønne søer Tegernsee i De Bayerske Alper og alpesøen Achensee i Tyrol og fortsætter gennem Zillertal til Hotel Englhof, hvor vi bliver indkvarteret.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Hintertux
Dagen byder på en dejlig udflugt gennem Zillerdalen, hvor vi passerer den kendte vintersportsby Mayrhofen. Derefter går turen op til Tuxeralperne. Vores mål er Hintertux, hvor vejen simpelthen ender. Her bliver der et længere ophold, hvor man kan gå en tur eller tage med svævebanen op på bjerget. Hintertux gletscheren er Østrigs højest beliggende skisportsområde og landets eneste sted med sne, også om sommeren. Banen går dog ikke helt op til den øverste top Olperer 3.476 m.o.h. Midt på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet.

Krimmlervandfaldene og Kitzbühel Alperne
Vi besøger Krimmlervandfaldene, som er Østrigs højeste med en faldhøjde på 380 meter i 3 trin. Her kan vi strække benene på en lille spadseretur. Vi fortsætter rundt om Kitzbühel Alperne, over passet Pass Thurn (Unesco verdensarv) 1.274 m.o.h. og forbi det legendariske skisportssted Kitzbühel. Turen går videre til Rattenberg, som med sine 400 indbyggere er Østrigs mindste by, kendt for sin glaskunst. Vi gør ophold her og slentrer måske igennem den middelalderlige gågade.

Almabtrieb i Zillertal
Vi tager del i den årlige ”almfest” i en af byerne i Zillertal. Denne dag drives køerne ned fra bjergene efter en sommer på græs. De er pyntet med blomster, bånd, hovedtøj og måske klokker. Mænd i lederhosen og piger i dirndl holder styr på optoget. Levende tyrolermusik, marked og boder med mad og drikke, bidrager til en gemytlig stemning.

Innsbruck - Gramai Alm
Innsbruck, hovedstad i delstaten Tyrol, er en lille by (130.000 indbyggere) med en 800 år lang historie. Den har navn efter broen over floden Inn, der i det 12. århundrede var en vigtig mellemstation for handelsruterne mellem Nord- og Sydeuropa. Innsbruck ligger smukt omkranset af sneklædte alpetinder i bjergkæden Nordkette. Rejselederen tager os med på en lille tur i byen og bagefter kan vi på egen hånd, udforske den gamle bydel med gyldne tage, barokke kirker og middelalderlige huse. Vi fortsætter til Achensee, der er 9 km lang og 1 km bred og er den højest beliggende alpesø. Inde i bjergene bag Pertisau kommer vi til Gramai Alm i hjertet af Karwendel naturpark. Her holder vi pause og nyder både den smukke natur og den rene luft. I alpehytten fra 1600-tallet fremstilles der brød, ost og lufttørret skinke som i gamle dage.

7. dag - Zillertal - Midttyskland
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører med indlagte pauser til vores overnatningshotel i Midttyskland.

8. dag - Midttyskland - Danmark
Vi kører nordpå og gør ophold ved grænsen, inden vi fortsætter til vores hjembyer, som vi forventer at nå først på aftenen.

Søg rejse

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

September 2025

22/9 - se afgangstider8Østrig - ZillertalHotel EnglhofMere end 87.499,-BestilMere information

Hotel

Hotel Englhof

Hotel Englhof

Hotel Englhof er et flot, traditionelt hotel med en service helt i top og med blot 150 meter til centrum. Morgenbuffeten består af lokale og hjemmelavede produkter. På hotellet er en dejlig terrasse m...

Rejsekalender

24/11Nøddeknækkeren i Det Kgl. TeaterFra 1.595,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo