- Enestående aften i Koncertsalen
Glæd dig til en enestående aften i Koncertsalen med det fantastiske velspillende orkester Schönbrunns Slotsfilharmonikere fra Wien. De turnerer hvert år i Japan, Australien, USA og Sydamerika og alle steder er koncerthusene og anmelderne enige: Ingen spiller wienermusik så vidunderligt som wienermusikere. Det er kun de dygtigste musikere og solister, som får lov at optræde med orkestret, når de turnerer med det kendte og elskede repertoire fra deres nytårskoncerter i Wien. Ganske få koncerthuse i Skandinavien er så heldige at få besøg, men nu kan publikum i Koncertsalen glæde sig til at nyde de helt store klassikere. Vi bor på det 4-stjernet Hotel Phoenix Copenhagen, som er beliggende centralt i København
1. dag - Café Razz og koncert
Efter opsamling køres til Lillebælt, hvor vi, med udsigt til Lillebælt, nyder en dejlig brunchbuffet på Café Razz. Vi forsætter til København, hvor vi bliver indkvarteret på Phoenix Copenhagen. Her bliver der lidt tid til afslapning. Vi mødes i hotellets restaurant til en dejlig 3-retters middag inkl. kaffe. Herefter kører vi det lille stykke vej til Koncerthuset, hvor vi kl. 20.00 skal opleve Schönbrunns Slotsfilharmonikere. Koncertsalen er på alle måder den mest imponerende sal i arkitekt Jean Nouvels mesterværk. Og en af de flotteste koncertsale i verden med en usædvanlig arkitektur og et bjergtagende design. Efter koncerten køres retur til hotellet.
2. dag - DR Byen og frokost
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører ud til Ørestaden. Vi skal besøge DR Byen som er hovedkvarteret for DR og ligger i Ørestaden. De første ansatte flyttede ind i DR Byen i perioden 2006-2007, men hele komplekset - inklusive Koncerthuset - blev først fuldført i 2010. Vi skal på en spændende rundvisning i bygningerne som huser Danmarks Radio. Efterfølgende går turen mod Jylland. Ved Korsør nyder vi en sen frokost inden vi fortsætter mod vores hjembyer.