Skip to main content

Sørens Fest

- Hygge, fællesskab, udflugter, afslapning, musik, sang og masser af dans
Denne gang holder vi Sørens Fest på Comwell i Middelfart, der er beliggende med udsigt til Lillebælt. Hotellet har en dejlig beliggenhed, tæt ved både strand, skov og har en skøn atmosfære – perfekt til vores fest.

Traditionen tro tager vi vores egen spillemand, Per Villekjær med. Han vil spille op til et brag af en fest.

Bemærk: Kun 150 pladser
Bus 1 - UDSOLGT
Bus 2 - Få ledige pladser
Bus 3 - Ledige pladser

1. dag - Udrejse
Afgang fra vores opsamlingssteder. Vi kører mod det tidligere Horsens Statsfængsel, hvor vi skal spise frokost i Snedkeriet. Lokalet var i sin tid, det mest foretrukne sted for flugtforsøg. Her får vi serveret smørrebrød samt en øl eller vand. Efter frokosten kører vi over den gamle Lillebæltsbro og videre til hotellet, som byder os velkommen. Vi bliver indkvarteret og mødes til aften, hvor vi nyder en 3-retters menu med 2 genstande samt kaffe i hotellets restaurant. Som altid hygger vi med præmier efter middagen.

Dag 2. Udflugt og festaften
Efter morgenmaden tager vi på udflugt i det skønne fynske landskab. Turen strækker sig over et par timer og vi er tilbage i Middelfart omkring middagstid. Her bliver der tid i den hyggelige købstad, til at nyde en god frokost på egen hånd. På gågaden finder du både restauranter og caféer og kun få skridt herfra, får du udsigt til begge Lillebæltsbroer. Hen på eftermiddagen kører busserne retur til hotellet. For dem der har lyst, vil rejselederne byde på en gåtur langs havnen, strandvejen og Lillebælts bred. Til aften mødes vi og nyder en velkomstdrink på terrassen, hvis vejret tillader det. Vi slår dørene op til festlokalet og nyder en dejlig 4-retters middag med øl, vand og vin samt kaffe ad libitum i 4 timer. Efter maden spiller Per Villekjær op til dans.

Dag 3. Hjemrejse
Efter morgenmaden på hotellet pakker vi busserne og siger farvel til Middelfart for denne gang. Vi forventer at være i vores hjembyer til middagstid.

Vi glæder os!

Dato: 09/05 - 11/05-2025
Pris for 3 dage: Kr. 3.995,-

I prisen er inkluderet:
2 x Hotelovernatninger
2 x Morgenmad
Frokost inkl. 1 øl eller vand 1. dag
3-retters menu inkl. 2 genstande samt kaffe 1. dag
Velkomstdrink 2. dag
4-retters menu inkl. kaffe 2. dag
Drikkepakke – øl/vand/vin i 4 timer 2. dag
Udflugter ifølge programmet

Opsamling:

10:30 Kjellerup

Sørens Rejser, Parallelvej 7

11:00 Silkeborg

P-plads, Ansvej V/ Jysk Arena

11:40 Skanderborg

Banegården - Parkeringspladsen P2 

12:00 Horsens

Afk. 56 Lund -Q8 / Burger King

 

 

 

Søg rejse

Kort

Hotel

Comwell Middelfart

Comwell Middelfart

Comwell Middelfart er et 4-stjernet beliggende med udsigt til Lillebælt. Fra hoteller er 10 min. gang til Strandvejen hvor man kan nyde udsigten til den nye og gamle Lillebælts bro. Hotellet tilbyder...

Rejsekalender

23/5Ud i det blå Fra 795,-
25/5Cirkusrevyen 2 dageFra 2.499,-
27/5Halkidiki - SØRENS PRISBASKERFra 5.895,-
28/5SamsøFra 795,-
29/5Bisonfarmen og Danmarks flotteste haveFra 795,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo