Der køres mod vest og undervejs finder vi et sted, hvor vi får kaffe og rundstykke ved bussen.
Vi kører herefter til Vemb Station, hvor vi hopper ombord på toget på den velkendte strækning, VLTJ. Der er her i 2025 indsat helt nye elektriske tog. Vi sætter os til rette og nyder turen på Lemvigbanen, der blev grundlagt i 1879. Turen bringer os forbi trinbrættet Victoria Street Station i Vejlby, men også gennem det barske vestjyske landskab og over tangen til endestationen i Thyborøn.
Frokosten spiser vi på Restaurant Mallemukken, som er en restaurant med historiske rødder i Thyborøn. Spisestedet er kendt på de 2 ikoniske både med bunden i vejret.
Efter frokost fortsætter turen gennem byerne Rom og Paris til Struer, hvor vi skal på guidet tur på B&O Museet. I en prismeformet udstillingsbygning med to lyse underjordiske etager, bliver den enestående historie om industrieventyret i Struer fortalt.
Her besøger vi også forfatteren Johannes Buchholtz' hus som er en kronjuvel i Struer Museums samling. Den smukke og særprægede villa fra 1911 er velbevaret, fra da Olga Buchholtz døde i 1957. Under besøget nyder vi Olgas whisky lagkage samt kaffe/the i Café Olga. Efter et spændende besøg køres mod vores hjembyer.